Jegum Ferieland
Jegum Ferieland - feriehusene ligger i roligt område, ofte med små "haver". Jegum Ferieland - sommerhusene ligger tæt på skov, hedelandskaber og klitplantager.
Hver årstid har sin charme. Nyd naturen med lange gåture langs strandkanten, i skoven, i klitplantagerne eller i de vidtstrakte hedearealer med den blomstrende lyng og med Danmarks største bestand af kronvildt. Nogle af Danmarks bedste strande kan nås ved blot 15 min. kørsel: Vejers, Blåvand, Grærup, Børsmose og Henne Strand, alle brede, hvide, dejlige sandstande og ved Vejers og Børsmose kan du endda tage bilen med på stranden.
Er der ikke strandvejr, ligger Oksbøl og Blåvandshuk Idrætscenter blot 5 km fra Jegum. I idrætscenteret er der store vandrutschebaner, fitnesscenter og meget andet. Legoland, Hjerl Hede, Givskud Løvepark, Blåvand Mini Zoo, Tirpitzstillingen og handelsbyerne Varde, Esbjerg og Ribe ligger inden for 1 times kørsel. Hvad med en bowlingaften i Ho eller Blåvand? Go-cart eller en musikoplevelse i Esbjerg?
Mulighederne er mange - du behøver ikke at kede dig, heller ikke selvom det danske vejr skulle drille lidt. Jegum Ferieland har sit eget centerområde med en stor legeplads og tilhørende hoppepuder samt svævebane.
Der er boldbaner, tennisbaner og minigolf for de aktive. Endvidere er der indkøbsmuligheder hos centerets købmand, hvor du også kan købe friskbagt morgenbrød. Vil du ikke selv stå for madlavningen, er der områdets restaurant Cafe Ferieland med et stort og varieret menukort. Desserten kunne være en dejlig hjemmelavet vaffelis. Oplev stilheden, den frie natur, solnedgangene, dyrelivet, hinanden - det er godt for sjælen, det er ferie! '
Jegum Karte
Find yderligere oplysninger om Jegum Ferieland på grundejerforeningens hjemmeside. http://www.jegumferieland.dk/
|